Undervisning og foredrag:
psykiatri, senhjerneskade, demens, pædagogik, filosofi, etik m.v.
Jeg tilbyder undervisning og foredrag til det offentlige og private område: bofællesskaber, væresteder, plejehjem, børnehaver, skoler, højskoler, daghøjskoler, Amu-centre, seminarier mv.
Udfyld venligst kontaktformularen, eller send mig en mail for nærmere aftale.
Temaet kan indeholde:
- Sexologisk viden i pædagogik, sygepleje og andre relevante fag.
- Handicap eller funktionsnedsættelse og seksualitet.
- Udfærdigelse af seksualpolitik.
- Hvad siger loven om at arbejde med seksualitet?
- Holdningsbearbejdning og egenseksualitet hos personalet som grundlag i arbejdet.
- Pædagogik som etisk praksis
Mine undervisningsmetoder skifter mellem oplæg, gruppearbejder, debat, øvelser og konkret case arbejde. Målgrupperne er: Personaler, pårørende og brugere.
Seksualvejledning i konkrete emner som:
Den seksuelle udvikling, grænser og seksualitet, den seksualhistoriske udvikling, sexologisk vidensopbygning, personalesamarbejde og seksualitet, sindslidende og seksualitet, børn og seksualitet, ældre og seksualitet, hjerneskadede og seksualitet, seksualitet og identitet, onaniens betydning, egenseksualitet, etik og menneskesyn, at arbejde professionelt med seksualitet og vejledningen: "Seksualitet - Uanset handicap".
Seksuelle overgreb / Incest - et særligt aktuelt emne:
Jeg underviser dels ud fra faglig viden omkring overgreb og dels ud fra personlig erfaring omkring incest.
Jeg fortæller om mit arbejde med incest i denne film:
http://www.ser-i-os.dk/film/dokumentar/
- Hvordan kan vi arbejde professionelt med seksuelle overgreb?
- Hvordan kan vi forhindre at en person fortsat udsættes for overgreb?
- Hvordan kan vi hjælpe / støtte personer, der tidligere har været udsat for overgreb?
- Hvilke signaler skal vi være opmærksomme på?
Menneskesyn i seksualvejledning:
Væk fra biologiseringen
- seksualitet er unaturligt (Freud - en afledt drift, Lacan den Andens begær)
- seksualitet er ikke et behov (Freud - en drift, Lacan et begær)
Væk fra jeg-psykologien
- pædagogik er en kunstform, ikke en målbar videnskab
- seksualvejlederen udøver performativ talehandling
- den seksualvejledte viser sig selv gennem modstanden, udtrykket og talen
Hen imod seksualvejledning som en etisk pædagogisk praksis
- at møde den anden med "pli"- at komme til forståelse af og med vores egen seksualitet
Senhjerneskader og seksualitet: Grænseoverskridende handlinger?
Rundt om i landet har der været afholdt seminarer om forskellige handicapgrupper og deres seksualitet. Det har vist sig, at en af de grupper, der har flest problemer omkring emnet, er mennesker med en erhvervet hjerneskade. Marianne Secher og Bo German Thomsen er derfor begyndt at holde seminarer om seksualitet målrettet til behandlerne indenfor hjerneskadeområdet.
Hvad sker der med seksualiteten når man bliver senhjerneskadet ?
- Giver frontallapskader en øget seksualitet?
- Hvad skal personalet gøre når den senhjerneskadede overskrider deres
grænser seksuelt?
- Skal vi tage os af de senhjerneskadedes seksualitet?
Vi førsøger at sætte fokus på et meget svært emne, nemlig hvordan vi skal forstå og forholde os til senhjerneskaders indvirkning på sexualiteten.
Problemerne for de senhjerneskadede udarter sig meget forskelligt, tit handler det om, at personalet føler, at deres grænser bliver overtrådt gang på gang. Seksualiteten virker måske ukontrolleret og er meget svær at arbejde med for personalet.
Vi vil gerne give personalet/brugerne grundlæggende sexologisk viden og viden omkring vejledningen fra Socialministeriet : Seksualitet – Uanset handicap. Her står der bl.a. at personalet skal støtte og hjælpe den handicappede også omkring seksualitet.
Vi vil give personalet/brugerne nogle konkrete handlemuligheder i forhold til at kunne støtte og hjælpe den senhjerneskadede omkring seksualiteten.
Vi vil lægge op til, at vi begynder at tage fat på dette svære emne, og vi håber I vil være med!
Når der tales om seksualitet, tænker mange næsten helt automatisk på et par i missionærstilling. Det er det også, men det er også så meget mere. Det er én at holde i hånden; én at mødes og snakke med - og så måske lidt senere et egentligt kærlighedsforhold. Problemet er, at de hjerneskadede godt ved, hvad det drejer sig om, især måske de senhjerneskadede, der før har oplevet kærlighedslivet. Det de drømmer om, er vel som alle andre den varme menneskelige kontakt.
Det seksuelle fylder også ofte meget ved den syge. Nogle finder jo pludselig dem selv bundet til en seng /kørestol i længere tid, pludselig er der masser af tid til dagdrømme og seksuelle fantasier. Hvis de ikke finder veje til at forløse den sexuelle energi kan de risikere at den kommer ud som aggressioner verbalt eller fysisk.
Det overrasker mange personaler, at det er så stort et problem. Skal der ske en udvikling, så skal der skabes et positivt og varmt miljø, hvor man kan tale åbent og respektfuldt om seksualiteten. Flere personaler er dog blevet opmærksomme på problemerne og vil også gerne gøre noget ved det Men de har svært ved at gøre noget p.g.a. egne personlige begrænsninger. Måske ringer de så til os for at få et foredrag. Men det er ikke nok. Det er heller ikke nok blot at tage et par beboere og så køre dem til en prostitueret.
Vejen til at få åbnet op er meget længere. Det er vigtigt, at den ansatte ikke blokerer på grund af egne "blinde" områder og derfor ikke kan tale om det, som for brugeren er så centralt.
Det svære og for mange ansatte meget grænseoverskridende vil være at skulle lære en anden eksempelvis at onanere, at give og modtage kærtegn, at kontakte mulige partnere. eller hvad det nu er der er brug for. Og hvad sker der, når der åbnes op for den seksuelle urkraft med al dens energi ved en måske udadreagerende senhjerneskadet ? Det er noget der bekymrer
mange ansatte, hvorimod de glemmer at tænke på hvad der sker, hvis den seksuelle energi undertrykkes....
Der er også en angst hos den ansatte for, hvordan brugeren eller patienten nu vil opleve det, at man taler om sex. For nogle vil det måske blive misforstået og opleves som en invitation. Derfor skal man selv være klar og sætte sine grænser. Et stort arbejde med egen seksualitet vil være med til at klæde personalet fagligt på til opgaven. Jeg tror ikke, at det er
frygten for den fysiske tilnærmelse fra brugeren så meget, som det er frygten for at lukke op for en selv, der blokerer. Det er ikke let pludselig at skulle snakke med en anden om noget, som går så tæt på en selv.
Og så skal vi heller ikke kun fokusere på den mandlige seksualitet, selvom den måske er mest synlig. Der er også kvinder, som har behov for hjælp. Også her gælder det ofte et ønske om at være som de andre – de raske, om at få børn, om at få og give kærlighed og ømhed.
En rigtig god udvikling kan ikke klares ved en tur til en prostitueret eller at en enkelt medarbejder er på et kursus. Vejledningen: "Seksualitet - Uanset handicap" siger klart og direkte, at alle hjælpere skal kunne yde seksualvejledning.. Dog vil personale kunne fritage sig for direkte seksualoplæring. Vejledningen er et godt skridt fremad, hen imod at vi tør tage emnet op. Det er en ekstra arbejdsopgave, som med vejledningen lægges på medarbejderne. Og det er en opgave, som kræver, at personalet hjælpes på vej med ekstrauddannelse, så de personligt kan åbne op for snakken. Efterhånden bliver der uddannet seksualvejledere med fokus på senhjerneskadede og deres seksualitet, men det er stadig i sin spæde start. Se links for kontakt til seksualvejlederforeningen, samt for at læse vejledningen "Seksualitet – Uanset handicap"
